TK Elevator
Danmark
TK Elevators påstand om universel service til ethvert brand bakkes nemt op med en reference til International Technical Services. ITS er vores globale interne ekspertnetværk, som er dedikeret til at stille know-how og værktøjer til tredjepartselevatorer og -rulletrapper til rådighed for vores serviceteknikere. ITS, som blev etableret for mere end 25 år siden, danner grundlaget for vores kompetence i flere mærker. Mange enheder, som vores kunder betror til os, er jo ikke produceret af TKE.
Alle ITS-ingeniørers primære mission er at assistere deres kolleger, som er eksperter i elevatorer og er i felten, hvor de arbejder på kundernes elevatorer, rulletrapper og rullende fortove. Assistance fra ITS i realtid er tilgængelig for alle TKE-teknikere via telefon, videoopkald eller endda personligt for at løse problemer i fællesskab med alle ressourcer, der står til rådighed for dem. Samarbejdet mellem tekniker på arbejdsstedet og en ekspert i ITS-laboratoriet betyder at fejlfindingen af særdeles komplekse fejl hurtigt er tilgængeligt. Dem der ultimativt nyder godt af denne frugtbare alliance er selvfølgelig: TK Elevators kunder og brugerne af kundernes elevatorer eller rulletrapper.
ITS sørger for personlig oplæring på realistiske styringssimulatorer samt e-learning-videokurser til TKE-serviceteknikere.
ITS laver vedligeholdelses- og reparationsmanualer og egne diagnostiske værktøjer til TKE-teknikere, som kan forbindes til næsten enhver elevatorstyring.
ITS har istandsatte elektroniske reservedele på lager, som omgående er tilgængelige til udskiftning, så du ikke behøver at vente på at din originale del repareres.
Selvom tilgængeligheden af mekaniske reservedele selv for årtier gammelt maskineri generelt er uproblematisk, har ITS i lang tid opretholdt et "reparation og istandsættelse"-program for at sikre en ligeså stabil forsyning af elektroniske komponenter. Værdifulde dele, fra relæer til printplader og drev, indkøbes konstant lokalt, f.eks. fra enheder, der er taget ud af drift, og sendes til ITS.
ITS' lager af istandsatte dele har forkortet reparationstider for utallige ejere af elevatorer og rulletrapper, som ellers ville have set en længere "ude af drift"-periode i øjnene. For ikke at glemme bæredygtighedsfaktoren: at holde din elevator, rulletrappe eller rullende fortov i drift indtil slutningen på levetiden er nået giver mening på "øko-niveauer" (økonomisk og miljøvenligt).
"Service, hvor du køber" var elevatorindustriens motto i årtier. I slutningen af 1990'erne, da TK Elevator stadig hed "Thyssen", opkøbte vi en virksomhed i USA, som drev en enhed, der hed "National Technical Services". NTS' opgave var at yde teknisk assistance til elevatorindustrien. Merværdien af denne sjældne struktur blev hurtigt tydeligt og NTS blev til en intern ressource, som håndterede vores eget eftersalg af reservedele samt ydede teknisk support på konkurrenters udstyr. Da konceptet viste sig at være en succes hos kunder og tilfredsstillede vores egne medarbejderes kvalitetsstandarder, kopierede vi idéen i Shanghai - og "International Technical Services" var født.
I nullerne - hvor vi var kendt som "ThyssenKrupp Elevator" - startede vi med at promovere tredjepartsvedligeholdelse også i Europa, og et nyt ITS-center begyndte at tage form i Storbritannien. Vores lokale organisation havde allerede en kultur, hvor der blev arbejdet på en bred vifte af udstyr, og loven i Storbritannien er gunstig for omvendt konstruktion. Det, der startede med et lille team af erfarne ingeniører voksede sig hurtigt til en succesfuld forretning. Samtidig steg kundernes efterspørgsel. Et voksende antal af kunder, som havde købt vores produkter, bad os om også at udføre service på deres enheder fra andre producenter. I 2006 blev ITS Manchester startet for at yde support og aktivt opmuntre TKE-afdelinger i hele Europa til at påtage sig tredjepartselevatorer og -rulletrapper.
I dag er der etableret ti fuldt udbyggede ITS-centre med mere end 200 eksperter i Atlanta, Toronto, Sâo Paulo, Manchester, Stuttgart, Madrid, Dubai, Delhi, Shanghai og Sydney, som stiller ekspertise, værktøjer og oplæring på lokale/regionale styresystemer til rådighed og reagerer på specifik lokal efterspørgsel. Medlemmerne af ITS-netværket er jævnligt i kontakt med hinanden, deler deres ekspertise og erfaring i hele verden. De tilbyder de seneste diagnostiske værktøjer, support til fejlfinding og oplæring gennem specialiserede ingeniører samt reparation af printplader og drev for en bred vifte af mærker til TK Elevator-organisationer. Dette er en grad af support, der ligger langt ud over noget som vores konkurrenter kan tilbyde.
Ofte stillede spørgsmål om producent-uafhænig vedligeholdelse og ITS
Hvad er forskellen mellem service fra OEM og et tredjepart?
Hvis TK Elevator er din tredjepart: ingen. Med mere end 25 års opbygning og udvidelse af et globalt kompetencenetværk i flere mærker til udførelse af service på et hvilket som helst mærke af elevatorer og rulletrapper, kan vi love dette med god samvittighed. Faktummet, at tæt på 50 % af vores portefølje i vedligeholdelse består af elevatorer og rulletrapper fra andre producenter betyder, at dette også kan begrundes med tal.
Hvordan garanterer TK Elevator en konstant forsyning med reservedele?
Vi forstår, at effektiv tilvejebringelse og logistik af reservedele er en væsentlig faktor i levering af kvalitetsservice til dine elevatorer og rulletrapper. For at sikre dette, opretholder vi et omfattende tværregionalt reservedelsnetværk med smarte lagre og logistikknudepunkter, men vi sørger også for, at vores serviceteknikeres biler lokalt altid har et lager af reservedele, der ofte skal bruges til elevatorer og rulletrapper i deres vedligeholdelsesportefølje. Plus: På vores ITS-centre reparerer, istandsætter og har vi sjældne elektroniske komponenter, f.eks. printplader og drev fra alle kendte mærker, på lager, så vi har en reservedel klar til ekspresforsendelse.
Min elevator er gammel og driller. Kan jeg kontakte ITS direkte?
ITS er TK Elevators interne kompetencenetværk til vedligeholdelse af flere mærker. Derfor kommunikerer det udelukkende med TK Elevator-enheder. Tøv ikke med at kontakte en serviceafdeling i nærheden af dig.
Kan jeg besøge et ITS-center?
Ja! Vi viser jævnligt kunder rundt i ITS for at demonstrere TK Elevators kompetence i flere mærker personligt. Kontakt din TK Elevator-kontakt vedrørende et besøg hos ITS eller kontakt en af vores serviceafdelinger i nærheden af dig.